En søndag eftermiddag i Stockholm. Går forbi en parkeringsplads på en sidegade. Lægger på parkeringspladsen mærke til en mand, der begynder at gå parallelt med mig. Han skynder sig frem, drejer ind mod mig, lyner bukserne ned, pikken ud.

Jeg reagerer ikke, går videre, men er rystet. Han følger efter. Begynder at mærke panik, men jeg handler alligevel. Går ind i en kiosk. Han er der endnu, da jeg kommer ud. Til sidst vender jeg mig om og råber, at det her vil jeg ikke finde mig i, han kan godt skrubbe af. Og så forsvinder han. Jeg får det godt bagefter. Lækkert at få afreageret.

På Farimagsgade i København kl. 9.00 om morgenen. Går forbi nogle buske. Lægger mærke til en mand, tror han lufter en hund. ”Hviske, hviske - kig her etc.”

Jeg går 3 skridt videre, ombestemmer mig. Går tilbage. Råber med afstand ”Hvad fanden laver du der. Sikke noget svineri. Idiot m.m.!”

Han pakker sammen og forsvinder med det samme.

Jeg var 15-16 år den gang, er nu 23 år. Jeg er sygehjælper og starter snart på læreuddannelsen.

Det skete på Hovedbiblioteket på Kultorvet ved 15-tiden og tog højst 5 min.

Han lagde sin penis op på reolen. Jeg stod med en bog i hånden og slog hans penis med bogen, så han skreg. Jeg smed bogen på gulvet og løb. Min første reaktion var stivhed, bagefter lettelse. Jeg var glad og grinet.

Jeg har været udsat for en blufærdighedskrænkelse i en bus og har valgt at anmelde episoden, da han gik langt over mine grænser og jeg er bange for hvad han ellers kunne finde på at gøre.

For ikke så længe siden fik jeg at vide at jeg skal i retten med sagen, og jeg er så stolt af mig selv for at stå op for mine og andres værdier. Min advokat har fortalt mig at de ikke havde taget den videre i retten, hvis ikke de mente der var en god chance for at de kunne få ham dømt. Er mega nervøs, men samtidig super stolt af mig selv.

Ville bare lige dele det med jer og jeg håber, at jeg måske kan inspirere andre til at gå hele vejen, hvis de føler nogen er gået over jeres grænser.