Søndag 12. september 2021 fik politiet i Aalborg en anmeldelse fra en 19-årig kvinde. Hun var blevet passet op af en ung mand og under påskud af at have brug for hjælp fik han lokket kvinden med sig. Hun fulgte med ham til Stengade, bag Sygehus Nord, og her greb manden hårdt fat i kvinden og fik hende skubbet omkuld. Det lykkedes dog kvinden snarrådigt at slippe ud af situationen, hvorefter hun henvendte til politiet.

Nordjyllands Politi



Søndag morgen, d. 26. september 2021, omkring klokken 03.30 fandt der et voldtægtsforsøg sted på Mariagervej 2 i Hobro. En 30-årig kvinde kommer gående nede fra byen, og da hun passerede Rema1000 blev hun antastet af en mand, der også var til fods. Manden angreb kvinden, og han væltede hende ned på jorden. Det lykkedes heldigvis for kvinden at sparke sig fri – og til sidst stak han af fra stedet. Ud fra offerets forklaring er det vores mistanke, at mandens hensigt var at voldtage kvinden. Det 30-årige offer led ikke fysisk overlast i forbindelse med voldtægtsforsøget.

Nordjyllands Politi



To personer i en rødbrun bil forsøgte at gribe fat i en 12-årig pige på vej til skolen. Hændelsen skete klokken 8.10 i Næstved. Den 12-årige kom kørende på sin cykel, da to personer i en bil holdt ind og greb fat i hende. Det lykkedes dog pigen at slippe væk og løbe fra stedet. Politiet har siden anmeldelsen efterforsket sagen på højtryk.

SN.dk



Mandag den 29. november om eftermiddagen gik en 11-årige pige hjem fra Vojens Banegård ad cykelstien langs Odinsvej. Hun blev antastet af en ukendt 60-70-årig mand, der påstod, at pigens mor havde sendt ham for at hente hende. Det troede pigen ikke på og hun kendte ikke manden, så hun valgte at løbe væk. Pigens mor havde da heller ikke bedt nogen om at hente datteren.

Syd- og Sønderjyllands Politi

Jeg var vist omkring 20 år. Jeg spadserede alene hjem efter en bedugget og sjov nat i byen, gennem Koldings gader. På en ret øde gade, noterede jeg mig manden der gik et stykke bag mig, satte farten lidt op. Han halede ind på mig, sagde et eller andet. Pludselig mærkede jeg et armgreb om min hals. Jeg skreg, men han puttede hånden over min mund. Jeg var låst i en akavet stilling, som er svær at sparke sig ud af. Jeg sparkede dog så godt jeg kunne. Det lykkedes mig at bide ham i hånden og skrige i vilden sky. Så tog han flugten. Og jeg løb grædende hjem.

Signe, nu 40 år.

For tre år siden var jeg udsat for et overgreb fra en mand jeg fik et lift fra, som pludselig standsede bilen og begyndte at røre ved min krop. Jeg troede at jeg var ved at blive voldtaget, så jeg blev super rasende og slog ham på næsen og slap væk. Ringede til politiet, som sagde eftersom at jeg havde blaffet og jeg havde påført ham mere skade end han havde skadet mig, så var det udsigtsløst at anmelde! Jeg ringede til den virksomhed, hvor han arbejdede (han havde kørt i en varevogn da han samlede mig op) og fortalte hans leder om hvad der var sket. Lederen fortalte mig at jeg havde brækket gerningsmandens næse. Han sagde at manden ville blive fyret.

Jeg har trænet karate et års tid. Jeg føler at min karate gjorde det muligt for mig at kæmpe imod da jeg blev udsat for overgrebet. Jeg er en fredelig person, men jeg kan og vil kæmpe imod, hvis jeg bliver udsat for noget.

Jeg har desværre oplevet at en taxa chauffør ville have mig til at give ham et blowjob, hvor han stoppede og låste dørene. Var nød til at lade som om jeg skulle til det, så jeg kunne nå central låsen i hans dør, så jeg kunne flygte. Hans argument var, at fordi jeg er transkvinde, så må det jo være fordi jeg vil ha sex.

Betalte ikke (var jo flygtet), og var ret fuld, så fik ikke nummer pladen, så kunne desværre ikke klage eller anmelde (men altså, hvem gider høre på en transkønnet hehehehehe, orkede ikke prøve!)

Jeg var først i trediverne, da det skete for mig. Jeg var hjemme hos min mor på påskeferie, jeg røg tyve King’s om dagen dengang, og var løbet tør for cigaretter ud på aftenen. Altså gik jeg ned i byen for at købe smøger i kiosken, men den var lukket, så i stedet gik jeg ind på det værtshus, der lå lige ved siden af. Og da jeg nu var der, købte jeg også en øl, så jeg kunne sidde og slappe lidt af. Jeg tog en cigaret op, og en fyr ved baren sprang frem og tændte for mig. Lidt demonstrativt, syntes jeg. Jeg drak ud og forlod stedet, men han fulgte efter mig – »går du allerede, skat?« – og så greb han fat i mig bagfra.

Jeg havde gået til feministisk selvforsvar, så jeg reagerede, som jeg havde lært: Knyttede hånden, bøjede armen og hamrede en albue ind i mellemgulvet på ham, mens jeg med min støvle skrabede ham ned ad skinnebenet og trampede ham på foden.

Havde jeg forestillet mig at han klynkende ville hoppe væk på ét ben, tog jeg fejl. Han greb fat i mit halstørklæde, trak af sted med mig rundt om hjørnet til et offentligt toilet, hvor han tvang mig ind og maste mig ned mellem en toiletkumme og væggen. Og så voldtog han mig.

Til det sidste troede jeg ikke på det, jeg kunne faktisk ikke forestille mig, at han ville kunne i den situation, jeg bevægede underlivet fra side til side, det eneste jeg kunne bevæge, men han ramte alligevel, og han kunne. Han kom inde i mig. Dér erfarede jeg, at voldtægt intet har med sex at gøre. Det handler udelukkende om magt, og han var stærkere end mig. Derfor, og ikke af nogen som helst anden grund, kom jeg ned med nakken.

»Det her må vi hellere lade være med at snakke om,« sagde idioten, da vi var udenfor igen. Selv havde jeg kun ét i hovedet: At få ham identificeret. Undervejs havde jeg noteret mig farven på hans ur-skive, hans hår- og øjenfarve og hvilket tøj, han havde på. Hovedet holdt jeg faktisk koldt, selvom jeg ikke ’frøs’, måske fordi jeg aldrig i mit liv har været så rasende og hævngerrig. Så som svar på hans bemærkning foreslog jeg, at vi gik tilbage til værtshuset og drak en øl. Så ville personalet have set os sammen, tænkte jeg. Derefter løb jeg hjem så hurtigt jeg kunne, ringede til politiet, blev hentet til undersøgelse og afhøring, fortalte, at de kunne spørge på værtshuset, kom hjem ud på natten, tog et bad og gik i seng. Tidligt om morgenen ringede politiet: De havde arresteret manden. Som jeg husker det, fik han halvandet år, ubetinget, men jeg er ikke længere sikker på straffens længde. Selv fik jeg en erstatning, hvis størrelse jeg eller ikke længere er sikker på, men det var vistnok på 30.000 kr.

Denne historie er den nøgterne forklaring på, hvorfor jeg ikke bryder mig om ’fryseteorien’. Det er da højst muligt, at mange kvinder ’fryser’ i den situation, men så gør de det givetvis i erkendelse af, at de ikke kan stille noget op og bliver bange for, at komme endnu mere til skade, hvis de gør modstand. De bliver skadet nok endda.

Min voldtægt ligger nu mange år tilbage, men jeg var glad for, at jeg var så gammel, da det skete, at jeg havde et voksent sexliv bag mig. Alligevel slap heller ikke jeg fra det uden skrammer. Jeg bryder mig slet ikke om at opfatte mænd som truende, men i flere år efter, skyndte jeg mig over på det modsatte fortov, hvis der kom en flok mænd imod mig på gaden.

En aften i Århus gik jeg alene hjem på en stor trafikerede vej, og lige før jeg skulle ned ad en sidegade, lagde jeg mærke til, at der var en mand, der fulgte efter mig på 30 meters afstand. Jeg kiggede på ham og så, at han kiggede på mig. Jeg følte, at der var noget ubehageligt i den måde,

han kiggede på mig. Men så tænkte jeg straks: Nå ja, han er så langt væk, og jeg skal ikke se en voldsmand i alle, osv. Jeg ignorerede mine første følelser og gik videre uden at tænke mere på ham.

Det næste, jeg opdagede, var, at lige da jeg skulle træde ind i opgangen, hvor jeg bor, stod han pludselig ved siden af mig. Han tog fat i mig, og jeg tænkte, »Hold kæft, hvor kom han fra«. Jeg var overrasket og bange. Men kæmpede mig ind i opgangen og prøvede at larme så meget, jeg kunne, ved at råbe højt i håb om, at nogen ville komme mig til hjælp. Det gjorde der ikke. Jeg skubbede og prøvede at komme fri, indtil jeg opdagede, at han havde en kniv. Der blev jeg rigtig rædselsslagen og holdt op med fysisk modstand. Men pludselig skete der noget oppe i mit hoved. Det sagde »klik«, og jeg mærkede, at jeg ikke ville finde mig i at blive voldtaget. Så mens han trak mig ud af opgangen og tværs over parkeringspladsen, kiggede jeg ham i øjnene og gentog meget bestemt igen og igen, »Du kan ikke gøre det her ved mig, jeg vil ikke voldtages!« På et tidspunkt gav han slip og kiggede forvirret på mig. Jeg løb væk og ind i opgangen. Jeg er sikker på, at det var modet og intensiteten, jeg viste ham, der gjorde, at jeg kom væk.

Angriberen var tydeligvis uforberedt på en så stærk psykisk modstand.

Han forventede, at jeg blev lammet af angst, men i stedet for blev han overrasket, og jeg brugte det moment til at komme væk.

Jeg var meget angst efter oplevelsen, selvom jeg klarede mig ud af den. Jeg tænkte på, hvad der kunne have været sket, i stedet for at rose mig selv for at jeg handlede og kom væk. Det var først et par år efter, at jeg kunne begynde at føle noget styrke i og stolthed over, at jeg selv havde afværget voldtægten.

Stedet er en stor plads i Paris midt på eftermiddagen. Min irske veninde og jeg går og snakker engelsk og ser lidt franske ud. Bag os går to fyre. De øger tempoet, og kommer på niveau med os. Denne ene lægger armen om min skulder. Jeg snor mig vredt ud og fortsætter ellers uforstyrret. Et øjeblik efter er han der igen, lægger bagfra begge hænder om min hals og bøjer sig, så hans hoved næsten rører ved mit. Jeg skriger på fransk ind i hans øre, som er få centimeter fra min mund, at nu må det være nok!

Han lammes totalt, vender derefter om på hælen og styrter i modsat retning.



Det at jeg kunne tale fransk overraskede ham givetvis, men det var ikke mindst den styrke, jeg fremviste med min bestemte adfærd, som gjorde ham bange.

Jeg er på ferie sammen med 2 veninder. Vi er om aftenen i en lille havneby i syden, hvor vi skal tilbage til vores campingplads, der ligger nogle kilometer udenfor byen. Vi begynder at gå ud af byen, som er ret øde. Da vi er nået ud på en bro, lægger jeg mærke til 3 mænd, der går ca. 10 meter bagved os. Jeg kan mærke, at de er ude på noget med os. Jeg siger lavt til mine 2 veninder: ”Der går 3 mænd bagved os, jeg tror, de følger efter os.” Vi bliver alle 3 tavse, bange, men fortsætter med at gå, bare lidt hurtigere. Foran os er en øde mørk vej imod campingpladsen, til venstre havet og til højre nogle mørke huse.

De er nu kun lige bag os og pludselig lægger den ene mand en hånd på min venindes skulder. Hun reagerer øjeblikkeligt ved at udstøde et dybt kraftigt råb (som overrasker fyrene) og spurter fremad. Vi andre to bliver også et øjeblik overraskede, men så sætter vi i løb efter hende. Mændene er blevet overraskede over hendes og vores reaktion og går lidt hen imod os, men opgiver så, da vi er så langt væk. Vi fortsætter stadig bange videre hurtigt ud af vejen for at nå i sikkerhed på campingpladsen. Men der er langt endnu, og vi er stadig bange for at mændene skal komme efter os igen. Så derfor vælger vi at tomle hjem.

Jeg var 18 år, da jeg blev overfaldet – nu er jeg 22.

Jeg er studerende (Kultur-sociologi).

Det skete på Rudolph Berghsgade, Østerbro, hvor jeg boede dengang. Klokken var ca. 00:30.

Jeg kendte ham ikke. Hele forløbet varede ca. 5 min.

Jeg var på vej hjem fra en veninde. Dengang holdt jeg meget af at gå i København om natten, fordi den var så fredelig og rolig. Da jeg drejede ned af vejen, hvor jeg boede, lagde jeg mærke til, at der var en bagved. På vej ned ad gaden undrede jeg mig over, at han ikke overhalede mig, for jeg kunne se hans skygge, at han blev ved med at gå ud på siden af mig og bagved igen. Først, da jeg nåede ”mit” hus og skulle op af indkørslen (der er små haver foran), tog han mig omkring læggene og smed mig ned i nogle buske.

Jeg reagerede umiddelbart, chokeret, ved at skrige med det samme.

Han kastede sig ned over mig og forsøgte at holde mig for munden. Han var sandsynligvis blevet bange, fordi jeg skreg. Jeg forsvarede mig ved at bide, rive, sparke og slå så godt jeg kunne. Han forsøgte vist mest at få mig til at ligge stille. Lidt senere skreg jeg endnu engang . Det var ikke noget jeg havde udtænkt at jeg skulle gøre, fordi han reagerede på mit første skrig, men snarere min underbevidsthed eller intuition (jeg skreg virkelig højt) Man må have kunnet høre det langt væk!. Derefter tror jeg, at han ”opgav” mig, idet han vist ikke var så ihærdig med at slå mig mere, men måske mere bange og havde glemt sin hensigt. Kort efter rejse han sig og løb i fuldt firspring ned af gaden.

Det mest afgørende har nok været, at han blev bange for at jeg skulle tiltrække opmærksomhed fra beboere i gaden eller eventuelle forbipasserende . Han er nok også blevet overrasket over så kraftig en reaktion at han ikke umiddelbart kunne nedlægge sit ”offer”.

Min reaktion bagefter var, at jeg blev utrolig vred over, at den idiot syntes at han kunne overfalde mig på åben gade, at man i den grad opfattes som et sexual objekt man bare kan tage, hvis man har lyst – hvilket jeg også har oplevet mange andre gange, hvor det bare ikke er nået så vidt. Resultatet er, at jeg nu er utrolig og bange for at færdes alene i København om natten, så den oplevelse plus andre hændelser har taget min frihed til at færdes, som jeg vil og hvor jeg vil fra mig!

Fredag kl. 01 (nat)

Havde gået og snakket med en anden pige – på vej hjem fra byen – helt ædru -

Havde bemærket svagt (ved nærmere eftertanke), at en mand gik efter os på gaden. Veninden og jeg skiltes – det regnede stærkt. Ud for et port og et hus begyndte manden at løbe – hvilket virkede naturligt på mig p.g.a. vejret. Jeg troede (tænkte ikke meget på det) han ville løbe over til huset. I stedet løb han over og hev mig i armen og ind i en mørk port. Han sagde, han ville voldtage mig – jeg skulle tage tøjet af – ellers ville han kvæle mig. Han holdt mig op ad muren med den ene arm og forsøgte at åbne min lynlås i kedeldragten med den anden – jeg brugte min hånd til at modarbejde- Det var en ca. 30 årig leverpostej mand. 178-181 cm høj – pænt, lidt kedeligt klædt – briller. – Han lugtede ikke af spiritus. Jeg var ikke på noget tidspunkt bange, men prøvede at få ham overtalt til at slippe mig fri. Fortalte ham om konsekvenserne, at han ville ødelægge mit liv – og sit eget – at hvis han lod mig gå, skulle han slippe for tiltale. Jeg sagde, at han måtte gå ud og finde en pige på en ordentlig måde – at jeg skulle tidligt op på arbejde. (Hvilket var sandt – det tænkte jeg mest på). Hans svar var bare, du er selv om det! – hold kæft! – smid tøjet – hvis du ikke gør det, så kvæler jeg dig! Jeg blev ved i en rolig og meget behersket tone, medens han hang over mig, at bede ham lade være. Han sagde, at hvis jeg ikke troede på det, ville han gøre alvor af det og det begyndte han på. I det øjeblik lagde han hænderne om halsen på mig. Jeg så rødt og sort og gav ham et knæ i skridtet og skreg af mine lungers fulde kraft. Han slap, gik nogle skridt væk. Jeg var rasende og skreg to gange mere – lovede ham tæsk – svingede om mig med min taske.

Så blev jeg meget bange og løb hjem. Jeg talte med en sød nabo, blev beroliget og gik i seng. Dagen efter fortalte jeg mine forældre det. Min far kørte i bil med slukkede lygter – blev stoppet af politiet som han fortalte historien. Politiet havde været der den nat – søgte efter mig sammen med 6 anmeldere. Fik derefter fin behandling af politiet. Var medbestemmende 100% i udfærdigelsen af rapporten. Så forbryderalbum og de lavede en tegning (portræt). Der var en læge ,der skulle se min hals. Han var mistænksom og ubehagelig.