Jeg cykler på Nørrebrogade og ser en mand på 10 meters afstand frem, der cykler langsomt og slinger, er tydelig fuld. Jeg kører lidt langsommere og vurdere, om jeg skal cykle forbi ham. Han vender om og råber noget sjoflet til mig. Jeg sætter farten op, cykler en stor bue omkring ham og råber ”Hold kæft!” til ham. Han bliver tydelig mere aggressiv, cykler efter og råber: ”Jeg vil ha’ fat i dig!” Jeg øger mit spring, drejer om 2 hjørner og kommer af med ham.

I Nordjylland sad jeg med en veninde på en cafe. En ældre mand kom fordi og spurgte om vi ville med ham hjem. Jeg sagde 'God aften' - en pæn måde at sige skrid på. Han kiggede vredt på mig og kaldt mig uhøflig.



To dage senere i København. En mand på fortovet passerer mig. I det han er tættest på laver han 'kneppe-bevægelser' og stønner ud i luften. Jeg stopper i chok. Han griner højlydt og går videre.



To episoder med seksuel chikane på en uge er meget, men ikke atypisk. Jeg besluttede mig for at snakke aktivt med mine venner om alt det chikane jeg oplever. En ven sagde at han var træt af at høre om det. Jeg svarede at jeg er træt af mænds chikane og mine mandlige venners ligegyldighed på emnet. Den uge mistede jeg en ven, men ugen efter vågnede jeg op og indså at jeg ikke længere har venner der er ligeglade og underminerer seksuel chikane og vold generelt.

Jeg var dengang 29 år - er nu 35 Jeg er lærer.

Det skete i Göteborg, lørdag aften ved 11-tiden. Jeg og to andre kvinder blev antastet af en fuld mand på gaden. Vi forsøgte at ignorere ham, men han fremturede.

Episoden varede omkring 20 min.

Jeg opdagede at der var noget problematik, så snart han kom imod os, skråt fra siden.

Da han blev ved med at forsøge kontakt, skubbede jeg ham, så han faldt.

De to andre kvinder blev desværre helt lamslåede, så vi ikke kom væk. Han fulgte bandende efter os, og det lykkedes ham at holde mine veninder fanget. Han truede os med knytnæver og rasede over sådan nogle lede, lesbiske kællinger. Jeg kunne ikke få mine veninder til at løbe, så jeg løb selv efter hjælp på nærmeste værtshus. Så råbte jeg ”vi bliver generet af en fuld mand, kom og hjælp”, og en 3-4 mænd styrtede ud og overtog scenen. Vi skyndte os at sige tak for hjælpen og forsvandt ud af syne. Vi hørte dem ”ordne” den fulde mand.

Jeg ville ikke finde mig hans grovhed og trusler.

I går var en mand i en butik, jeg var i, utroligt træls at deale med.

Jeg sagde “nej, tak”, “nej, tak”, “nej, tak”, “nej, tak”, “nej, tak” og til sidst to gange: “det synes jeg er et meget personligt spørgsmål”. Først høfligt, så mere bestemt til hans tilnærmelser. Jeg udsendte på intet tidspunkt nogen som helst invitation til snak og flirt. INTET. Jeg var heller ikke udfordrende klædt. Bare lige til dem, der måtte tænke jeg selv bad om hans opmærksomhed.

Jeg nåede ikke til vrede og raseri. For det slog mig pludseligt, at det eneste, der jo får den type til at backe off er, at svare: “Ja, jeg har en kæreste”.

Og det virkede. Han stoppede.

Og det gør mig rasende. Mine SEKS nej tak’er og to afvigelser af innoverende spørgsmål var ikke nok. Men det, at jeg lyver og siger, at jeg har en kæreste, er mere validt, mere respekteret end mig og at jeg siger “nej, tak”. Det er min kæreste der får respekten - ikke mig.

Det er fandme sygt.

Ikke en voldsom hændelse, men en ubehagelig en.

Jeg havde været i byen i Århus og skulle med en taxa væk fra midtbyen, og jeg satte mig som altid oppe foran ud af høflighed nu ingen andre var i taxaen, da vi køre på Silkeborgvej kom samtalen hen på at jeg var fra Silkeborg området og derefter kørte samtalen ca således:

"Er du sikker på jeg ikke bare skal fortsætte hele vejen til Silkeborg?"

"Jeg skal ikke til Silkeborg, og så er det i øvrigt også dyrere end mit taxa budget".

Han giver mig et lummert elevator blik.

"Du kunne jo også betale med noget andet, fks krammer"

Jeg når lidt bestemt at svare jeg ville betale med kort for at blive kørt til den adresse som jeg havde bedt om og ingen andre steder. Og så var jeg pludselig virkelig bange og gjorde alt for at skjule det i en kvælende stilhed, kan huske at jeg endelig kunne trække vejret da han drejede af der hvor han skulle, så der skete ikke mere end denne lumre kommentar. Men jeg var allerede begyndt at planlægge min flugt oppe i hovedet. Har ikke kørt taxa alene siden, men jeg fortryder i dag at jeg ikke klagede over ham efterfølgende.

På vej hjem fra byen råber en mand ubehagelige tilnærmelse efter mig. Jeg har ikke lyst til at have kontakt med ham, så jeg ignorer ham. Derefter kan jeg høre, at han råber grimme ting og begynder at løbe. Jeg er heldigvis tæt på mit hjem og løber hen til min dør, som jeg når at smække i inden, at han indhenter mig.