På arbejde og uddannelser

Seksualiseret chikane

Seksualiseret chikane kan forekomme alle steder, hvor mennesker mødes. Her kan du først og fremmest læse beretninger om håndtering af seksuel chikane på arbejdspladser og uddannelser.

Hurtig replik i kantinen Jeg arbejdede på et stort postkontor. En dag hvor jeg gik igennem kantinen i frokostpausen, råbte en mand fra et... (læs mere)
Jeg arbejdede på et stort postkontor. En dag hvor jeg gik igennem kantinen i frokostpausen, råbte en mand fra et bord flere meter derfra: »Se den lækre røv!« Det kunne jeg tydelig mærke, jeg ikke kunne lide. Jeg vendte sig om, kiggede på ham og sagde højt og bestemt: »Jeg vil ikke finde mig i det der. Lær at tale til kvinder som mennesker, ikke som et stykke kød!« Han blev helt tavs, og jeg gik stille og roligt videre.
Klarede et par situationer som taxachauffør Klarede et par situationer som taxachauffør 1) En ældre fuld herre vil ikke stige ud af bilen efter en tur,... (læs mere)
Klarede et par situationer som taxachauffør

1) En ældre fuld herre vil ikke stige ud af bilen efter en tur, han gramser på mine lår efter behag og forsøger at kysse mig. Jeg har en gang for lang tid siden lært at gribe om en lillefinger så den kan brækkes efter behag.

Jeg griber altså mandens hånd og får rigtigt fat om lillefingeren og trykker hårdt (dog ikke så den brækker kun så det gør ondt på ham og kan brækkes om nødvendigt). ”Så er der ud”

Og så bakker han forsigtigt ud af bilen. Jeg smækker døren og låser den inden jeg drøner af.



2) Jeg er gravid i ca 7. måned. Jeg holder ude på Bakken ved 21-tiden en dejlig sommeraften. En kunde dukker op, han er fuld som en pave og skal til Utterslev mose. På vej derud er han nærgående og ubehagelig. Da vi når frem tilbyder han mig 500 kr. for et knald (som han siger) for han vil gerne prøve med en der er højgravid. Jeg kan ikke få ham talt til ro, så jeg snupper de 500 og stiger ud af bilen. Jeg går om til hans side og siger at, hvis han ikke stiger ud hiver jeg femhundredekronesedlen i stykker og smider den i mosen.

Han er tilsyneladende ligeglad. Jeg river den itu og smider stumperne for vinden. Han river døren op, og fare ud. Jeg hopper ind i bilen og trykker speederen i bund og bakker således hurtigt ud af situationen.
Fik sit bevis og sagde fra Den gang jeg stod i lærer i et køkken var min læremester også meget seksuel i sin måde at tale... (læs mere)
Den gang jeg stod i lærer i et køkken var min læremester også meget seksuel i sin måde at tale til mig på. Jeg blev hakket meget på og gjort grin med. Desværre kunne jeg intet gøre end at holde ud til jeg fik mit uddannelses bevis, trods jeg græd hver gang jeg fik fri fra arbejdet og turde ikke at møde op. Den dag jeg fik mit bevis sagde jeg farvel og du ser mig aldrig igen. Jeg har dog så efterfølgende mødt ham i byen men jeg går forbi uden at kigge på ham.



Jeg har efterhånden overvejet at begynde til selvforsvar, for jeg føler mig ikke meget sikker mere og har desværre udviklet angst.
Lederen skabte tryghed og ro - sådan kan det gøres! Arbejdede engang som tjener, men havde en kvindelige chef, som var alletiders. Hun sagde til et personalmøde, fordi en af... (læs mere)
Arbejdede engang som tjener, men havde en kvindelige chef, som var alletiders. Hun sagde til et personalmøde, fordi en af de andre kvindelige tjenere havde haft en rigtig ubehagelig oplevelse med et bord, hvor der sad ældre mænd. Så sagde min chef: Ingen skal være bange for at gå på arbejde, ingen skal finde sig i at få deres grænser overskredet. Hvis I andre oplever det samme, så kommer I til mig og så beder jeg dem, om at gå. Den slags opførsel er ikke i orden her. Det skabte sådan en tryghed og ro. Så flere af den slags ledere!

Indtast din beretning