Indlæg

Indlæg

Her kommer indlæg fra projektlederen eller medlemmer af projektets advisory board.

Inden du deler din beretning

Man kan føle behov for at fortælle om alt det man har været udsat for efter man har været udsat for krænkelser og vold, der i nogle tilfælde kan være foregået over længere tid, fx i et parforhold. Samtidigt det kan være svært at få øje på alt det man selv har gjort for at passe på sig selv eller andre, fx ens børn. Eller at få øje på det man har gjort for at undgå eller gøre modstand mod volden. Langt de fleste har gjort modstand uden at vide det, og for at hjælpe hinanden med at se vores modstand tydeligere har vi lavet nogle spørgsmål, som kan hjælpe dig til bedre at afdække den modstand du faktisk lavede. Inden du deler din beretning kan du evt. tænke følgende igennem.

  • Hvad var den første du gjorde, for at udtrykke at du ikke ønskede det der skete, eller, udtrykke at du oplevede den andens handlinger som grænseoverskridende? Det kan være psykisk (fx at vise et afvisende kropssprog, stivne, sætte verbale grænser, råbe, skrige), eller fysisk (fx skubbe, flytte dig væk, mm). Eller en hvilken som helst anden handling (fx at tage et billede med mobilen, sende en sms til en veninde eller politiet). Vores modstand er nogle gange meget subtil.

  • For hver ting gerningspersonen gjorde, som du ikke havde lyst til, hvad var din respons på det? Læs mere om de mange måder kvinder gør modstand på her.

  • Hvis du gjorde modstand efterfølgende fx anmeldte volden, fortalte andre om dine oplevelser, eller fik hjælp til at bearbejde oplevelsen, må du også meget gerne fortælle om det i din beretning.

Skriv gerne om alt hvad du gjorde for at standse situationen, beskytte dig selv, opretholde din værdighed eller eller hvordan du sikrede at situationen kunne blive bedre for dig. At ’ikke-reagere’ eller at spille død er også handlemåder for at beskytte sig selv. Her kan du indtaste din beretning.

Mandag den 24. august 2020, bragte avisen Information en kronik  som Jeg (Chris Poole) og Ditte Bjerregaard har skrevet, med overskriftet " Drop myten om den passive kvinde. Kvinder siger hver dag fra over for voldelige mænd"
Du kan læse den her: https://www.information.dk/debat/2020/08/drop-myten-passive-kvinde-kvinder-siger-hver-dag-voldelige-maend

September 2020
Kvinder der siger fra bliver alt for ofte ignoreret – det finder vi os ikke i længere!

”Har været udsat for et overgreb og fortalte det til næstformanden i sit ungdomsparti. Der blev ikke gjort mere ved det, fordi der ikke var interesse i at ødelægge hans fremtid.” "Oplevede endelig at sige fra over for de sexistiske kommentarer fra en partiansat, for derefter at blive svinet til af vedkommende, frosset ud af de vigtige sociale kredse og opleve at personen herefter gjorde det svært for hende at deltage i partiarbejdet og få indflydelse mange år efter. Manden er stadig ansat." Det er to af de 79 vidnesbyrd fra kvindelige politikere med oplevelser på krænkelser og overgreb, der blev bragt i Politiken i lørdags. Stærk og rystende læsning.

De to citater her er eksempler på, at kvinder siger fra over for de krænkelser og den vold de bliver udsat for. Hver eneste dag siger kvinder fra, gør modstand og handler for at undgå eller mindske uønskede, ubehagelige og farlige situationer, som hovedsageligt er skabt af mænd. Det viser projektet "Kvinder gør modstand!" som blev lanceret for en måned siden. På projektets hjemmeside kan man læse beretninger fra kvinder, der har responderet på og håndteret krænkelser og vold i det private og offentlige rum og på arbejde.

De seneste ugers historier om krænkelser, magtmisbrug og overgreb i mange forskellige brancher afdækker et omfattende samfundsproblem, når det overhovedet er nødvendigt for kvinder at sige fra i så stort et omfang som det er tilfælde i dag. Og det er chokerende og uacceptabelt at kvinders modstand alt for ofte bliver overset, overhørt og ignoreret.

Ansvaret for håndtering af krænkelser og vold skal ikke ligge på den enkelte kvinde alene. Og vi kan ikke længere ignorere de kvinder der siger fra og råber op om problemet. De skal modtage positiv anerkendelse for deres modstand.
Det er i den grad tid til at anerkende problemets omfang og alvor. Og så komme i gang med at skabe reelle forandringer. Vi skal gøre det fuldstændigt socialt uacceptabelt at udsætte andre for uønskede seksuelle grænseoverskridende handlinger og overgreb uanset om det sker på gade, på arbejde eller der hjemme. Og når det sker, skal det frem i lyset og der skal være konsekvenser for krænkeren.