Vi kvinder gør modstand på mange forskellige, overraskende og kreative måder. 
At forholde sig passiv kan også være en handlemåde man benytter for at beskytte sig selv og udtrykke modstand.
I projektet definerer vi modstand bredt. Vi ser modstand, som en vifte af handlemuligheder, som i den ene ende kan være at sige ”nej” med sit kropssprog eller med ord til noget man ikke ønsker. Hvis ikke den form for modstand respekteres, og situationen fortsætter i en uønsket retning yder nogle kvinder indirekte modstand ved eksempelvis at nægte at deltage aktivt i tvungne handlinger (fx at spille ”død”/fryse for at undgå yderligere fysisk og/eller psykisk vold). I den anden ende af viften benytter kvinder mere direkte modstands former, såsom råb, slag og spark. Mange er ikke vant til at tænke på det at gøre modstand i voldelige situationer, som andet end fysisk modstand fx slag eller spark. Men der er et hav af modstandshandlinger, der ligger imellem de to ender af viften, som kvinder benytter sig af. De fleste kvinder gør modstand på flere forskellige måder.

Projektet Kvinder gør modstand! vil gøre op med nogle af myterne og misforståelserne, når kvinder er udsat for vold fra mænd, fx at den voldsudsatte kvinde er et viljeløst offer, der aldrig yder modstand eller, hvis hun yder modstand, er det ineffektivt. Virkeligheden er ifølge en rapport fra Det Kriminalpræventive Råd, at der er mere end dobbelt så mange kvinder der klarer sig ud af optakten til en overfaldsvoldtægt (den slags voldtægt der foregår i det offentlige rum) end der er kvinder, der bliver udsat for en gennemført overfaldsvoldtægt. Samme rapport fandt frem til i tilfælde af partnervoldtægt, at et flertal af kvinderne havde forsøgt at overtale eller havde ydet fysisk modstand mod gerningsmanden. Iflg. organisation Lev uden Vold opsøger flere end fire tusinde kvinder kvindekrisecentrene og andre organisationer hvert år, fordi de ønsker at bryde med en voldelig partner. Ofte efter de i årevis har benyttet sig af forskellige strategier for at undgå eller nedsætte partnerens vold og for at beskytte sig selv og deres børn. Vi skal høre mere om disse strategier og former for modstand!

Alle har handlet så godt de kunne
Projektet  Kvinder gør modstand! forholder sig kritisk til forskellige måder at lægge skyld og skam på kvinder, der har været udsat for vold. Det er vigtigt at understrege at alle, der har været udsat for en krænkelse, vold, negativ social kontrol eller forsøg derpå har handlet så godt de kunne, med de muligheder og den viden de havde til rådighed i situationen. Det er personen, der har udført overgrebet, der har gjort noget forkert og i mange tilfælde kriminelt. At forholde sig passivt eller tilsyneladende passivt under et overgreb skal også anerkendes som en legitim modstandsform.

Nogle gerningsmænd forventer og er forberedt på modstand fra kvinder og nogle misbruger også deres magtpositioner, som arbejdsgiver, præst, lærer, m.fl.. Nogle mænd udnytter kvinders venlighed og kvinders modvilje mod at såre andres følelser, især når det drejer sig om en man kender. Det er ikke i alle beretninger at kvindernes handlinger resulterer i at de undgik at blive udsat for vold. Men deres handlinger har i de fleste tilfælde begrænset eller forkortet de krænkelser og den vold de og deres evt. børn har været udsat for. Eller modstanden har haft konsekvenser for gerningsmanden eksempelvis i en anholdelse og fængselsstraf. Det synliggør vi på hjemmesiden her.

Viden om kvinders modstand er vigtig
Beretninger om kvinders respons på og håndtering af krænkelse og vold kan være værdifulde for den kvinde der fortæller dem, men også for alle andre der får kendskab til dem. Voldsudsatte kvinder, der før mente at de ikke havde ydet modstand eller ydet modstand nok kan, fx efter at de læser andre kvinders beretninger her på hjemmesiden, måske opdage og sætte pris på alt det de faktisk gjorde for at passe på sig selv i situationen. Det kan give nye perspektiver, der for nogen kan bidrage til at de får det bedre.
Og beretningerne kan minde ikke-voldsudsatte kvinder om deres egen mulighed for at opdage en uønsket og/eller farlig situation og de mange muligheder, der er for at reagere overfor den.
Ved at at gøre disse historier tilgængelige, kan man få et mere nuanceret og realistisk billede af kvinders oplevelser af og svarer på kønsbaseret vold.

Organisationen Voldsforebyggelse i Praksis har i mange år indsamlet kvinders personlige beretninger om, hvordan de har responderet på seksualiserede overgreb, partnervold og andre krænkelser. De indsamlede beretninger vedrører overgreb, der foregik i det offentlige rum eller i det private rum. Med en eller flere krænkere. Beretningerne vidner om en stor palet af opfindsomhed og snarrådighed. En del af disse beretninger er offentliggjort her på hjemmesiden.

Omfanget af vold er stort 
Mange har den holdning at Iigestilling er opnået i Danmark, men omfanget af kønsbaseret vold, det vil sige mænds vold mod kvinder og børn, peger utvetydigt på at dette ikke er tilfældet. Vi ved ikke præcis hvor mange kvinder der har været udsat for et seksualiseret overgreb, fordi mørketallet er stort. En undersøgelse fra Det Kriminalpræventive Råd 2020, viste at omtrent 13.000 kvinder var blevet voldtaget eller forsøgt voldtaget i 2019. En undersøgelse fra Statens Institut for Folkesundhed fra 2018 viste, at ca. 24.000 kvinder årligt er udsat for et seksualiseret overgreb herunder voldtægt. Samme undersøgelse fandt frem til at 38.000 mænd udsætter deres kvindelige partner for fysisk partnervold årligt, hvor børn ofte er vidner. I løbet af et år udsættes 4% af alle kvinder i Danmark for systematisk psykisk partnervold iflg. VIVE 2018. Fra 2012 indtil 2017 ramte 3 ud af 4 partnerdrab kvinder. Kønsbaseret vold samt negativ social kontrol og dens konsekvenser begrænser kvinders råderum og deres muligheder for deltagelse i samfundet. 
Problemet er komplekst og vores måder at forebygge og håndtere problemet skal også være komplekse og mangfoldige.
Projektet  Kvinder gør modstand! vil være en del af denne mangfoldighed.
Læs projektets etiske retningslinjer her.

Kildeliste:
Voldtægt der anmeldes...del V
Voldsudsatte og voldsudøvere – omfang og kapacitet, Lev uden Vold, 2019
Vold og seksuelle krænkelse, Statens Institut for Folkesundhed, 2018
Adfærdskontrol og tankefængsel, Børns Vilkår, 2019
Psykisk partnervold, VIVE, 2018